El-eftersyn
Standarder inden for el-branchen
Som autoriseret elektriker foretager vi el-eftersyn. Et el-eftersyn omfatter og inkluderer en el-installationsrapport, som er den første del af huseftersynsordningen. Den anden del udgøres af en tilstandsrapport. Det er vigtigt, at man i forbindelse med salg af bolig får udarbejdet en el-installationsrapport, eftersom det er et lovkrav pr. 1. maj 2012. Dermed er el-installationsrapporten og tilstandsrapporten afgørende for at kunne tegne en ejerskifteforsikring.
Ved et boligsalg hæfter sælger altid for skjulte fejl og mangler i 10 år. Dette kan blive en dyr fornøjelse, hvis der f.eks. udbryder brand på grund af fejl ved el-installationerne. Derfor er det en god idé, at få lavet en ejerskifteforsikring, så man personligt ikke hæfter for potentielle skader. En el-installationsrapport er gyldig i 1 år, efter den er udarbejdet. Det er kun autoriserede el-installatører, der kan udføre gyldige el-eftersyn.
I forbindelse med el-eftersynet vurderer vores fagmænd alle de synlige el-installationer. I samme omgang gennemgår de blandt andet en kontrolmåling af fejlstrømsafbryderen, en stikprøvekontrol af materieler bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag, en gennemgang af lavvoltsinstallationer (f.eks. belysning og spotlamper). Derudover foretager vi tests og målinger af hovedtavlen (relæet, sikringerne og fejlstrømsafbryderen).
Et el-eftersyn omfatter ikke utilgængelige el-installationer, udendørs elinstallationer (skure og garager som hører under bygningsmassen er dog omfattet af eftersynet), hårde hvidevarer, og andre brugsgenstande, el artikler og lignende. Pr. standard gennemgår man alle beboelsesrum såsom entré, gang, grovkøkken, bryggers, opholdsrum, soverum, hobbyrum, spiserum og lignende rum, herunder gildestuer og badeværelser. Dertil kommer øvrige rum som sauna, toiletter, loftsrum, skunkrum, krybekælder, cykelskur, værksted, brændeskur, redskabsrum, garager og carporte.
Bestil din elektriker!
El-installation og rapporteringsforhold
Når el-installationseftersynet er overstået bliver el-installationsrapporten udarbejdet. El-installationsrapporten ligner til forveksling en tilstandsrapport, og den bruger overordnet set det samme karaktersystem. Dvs, at
- IB – betegner, at der ingen betydelige bemærkninger er.
- K0 – betegner lovlige forhold med praktisk og/eller kosmetisk mangler.
- K1 – betegner ulovlige forhold, som ikke er til umiddelbar fare, og som ikke har indflydelse på funktionsdygtigheden.
- K2 – betegner ulovlige forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for sikkerheden, personskade, brand og/eller mangelfuld funktionsdygtighed i enten mindre eller afgrænsede del af installationen.
- K3 – betegner ulovlige forhold, som enten direkte eller på kort sigt indebærer risiko for sikkerhed, personskade, brand og/eller mangelfuld funktionsdygtighed i enten væsentlig eller omfattende del af installationen.
- UN – betegner, at el-installationer bør undersøges nærmere.
En K1 betegnelse kan f.eks. skyldes, at samlingsdåsen bag stikkontakten ikke passer med fronten på stikkontakten. Det kan have en indirekte indflydelse på sikkerheden, som dog ikke er umiddelbar. En K2 betegnelse kan f.eks. skyldes en manglende samlingsdåse bag rosette eller lampeudtag. Det kan have en mere direkte indflydelse på sikkerheden. En K3 betegnelse kan f.eks. skyldes, at fejlstrømsafbryderen på eltavlen ikke kobler fra inden for tidsgrænsen. Det har en større direkte indflydelse på sikkerheden. UN betegnelsen anvendes i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at tilse eller tilgå alle kontakter og afbrydere i et rum. Dermed er der ikke ført tilsyn på et tilfredsstillende niveau.
Ejerskabsskifte og -forsikring
El-installationsrapporten og tilstandsrapporten er tilsammen en forudsætning for, at der kan tegnes en ejerskifteforsikring – og at man som sælger kan fraskrives sin del af ansvaret for eventuelle skjulte fejl og mangler. Dette gælder også, hvis køber ikke vil tegne ejerskifteforsikring, så længe at man som sælger blot betaler halvdelen af forsikringen. Derudover giver rapporterne et grundigt indblik i hvilke skader, der er i boligen. Man kan vælge at udbedre skaderne, for derefter at få lavet et rapport-tillæg; en såkaldt allonge, hvor det bliver angivet, at skaderne er udbedret.
Kontakt os hvis du påtænker et salg af bolig eller ejendom. Og har du brug for et el-eftersyn af diverse installationer, så står vi klar med en professionel service og kompetence.
Bestil din elektriker!